Kirker i herredet Brugsstørrelser Hejnstrup Værebro

Landsbyen Gundsømagle lå i den del af Sømme herred, der 1970 blev til Gundsø Kommune og 2004 gik sammen med Roskilde. Der er også en Gundsølille, men den ligger i nabosognet Kirkerup. I middelalderen havde byen i høj grad været ejet af institutioner i domkirkebyen. Og af Æbelholt kloster. Undrer man sig over, hvorfor netop dette kloster ejede gods så langt hjemmefra, er svaret, at klostret oprindeligt blev grundlagt på Eskilsø i fjorden lige over for Jyllinge og derfor fik gods i nærområdet. Da klostret senere flyttede til et bedre sted i Tjæreby sogn i Nordsjælland, beholdt det en del af sit gods og sine rettigheder nede omkring Eskilsø. Gundsømagle nævnes omkring 1170 som Guthensø (1376 Gundesiø maklæ). Her lå den større gård Gundsøgård.

Antal gårde	Ejerforhold i Gundsømagle 1568
	Æbelholt Kloster fik både kirke- og bispetienden, idet dog  Vor Frue Kapel i Roskilde Domkirke får en fast ydelse af kirketienden.
	Æbelholt havde 1 brydegård i Gundsømagle. En brydegård var stor, drevet af en bryde (en bestyrer) og nogle landarbejdere. Senere i middelalderen udviklede flere brydegårde sig til hoved- eller herregårde, andre blev delt op i 3-4 almindelige fæstegårde. Det er nok denne gård, der senere er den store fæstegård, Gundsømaglegård.
	Bispens fadebur på Bistrup ejede en større hovedgård i Gundsømagle, som havde 13  gårde under sig.  En hovedgård var byens største brydegård, som ofte blev til en hovedgård, hvad gården her blev efter reformationen: Gundsøgård. Hellig 3 Kongers Kapel overtog hovedgården efter reformationen. Den var, inden den brændte 1583, forlenet ud både under kronen som under kapitlet.
	Vor Frue Kapel ejer 4 gårde i Gundsømagle.

	Ved matriklen 1682 var der i Gundsømagle 34 gårde, 1 hus og 224 tdr. hartkorn. Gundsø er på både målebordsbladet fra 1899 og matrikelkortet fra 1808 til venstre en stor landsby. Der skimtes mindst 8 gårde i 1899 og 12 på matrikelkortet (hvoraf 1 er præstegård). Der har sikkert fundet en større udskiftning sted, for 1568 noteres 22 gårde i byen.
Som det ses, er det bispen (Bispens fadebur), der er den store jordejer i sognet, ikke mindst i hovedbyen. Der er ikke mange spor af andre ejere end de kirkelige før 1600. Dog nævnes en Morten Ebbesen i Gundsømagle 1495, så der kan have ligget en mindre, lavadelig brydegård i byen.